Den søde ventetid

Deadline er overskredet. Teksterne til bogen blev afleveret til tiden, og knap halvdelen af opskrifterne blev afprøvet. Men der er gode nyheder: Jeg har aftalt med forlaget, at jeg i løbet af januar får tid til at afprøve resten af opskrifterne i bogen! Så det er nu, du skal holde dig til, hvis du vil være en del af smagspanelet.
I mellemtiden vil jeg samle et forråd sammen af koriander, rødløg, lime og chili og ønske alle en glædelig jul og et fantastisk nytår!

Find den danske flise på Escadaria de Selaron, Rio de Janeiro!

Alternativ julefrokost

I sidste weekend inviterede jeg et par veninder til en alternativ julefrokost med ceviche i stedet for sild, og bagte æbler med carmenére-vin og flødeskum i stedet for gløgg!

(Denne gang havde jeg fundet nogle gigantiske og meget røde æbler! Og så lover jeg, at det her er sidste gang, jeg har vist billeder af denne ret) 

Men først skulle vi lige have koriandermoussen igen-igen og smage sprøde tigerrejer i kokos med mangomayonnaise ...
Jeg havde lavet mayonnaisen dagen før, men det var sgu svært! Det lykkedes først i tredje forsøg, da jeg fandt ud af, at man lige så stille skal starte med et par dråber olie, så en teske og så resten i en tynd stråle. Så ved jeg det! Heldigvis havde jeg masser af pasteuriserede æggeblommer og mangochutney!
Og dén mayonnaise er bare et must til rejerne. SOOO good! Og jeg har heldigvis lavet nok mayonnaise til at spise det til ALT resten af ugen ...
(For eksempel til grillet kylling med ovnbagte fritter om mandagen!)

"Hmm ... skal det se sådan ud?" "Jah, det' friture!" 

Den store udfordring var den rå fisk - cevichen. Ceviche spises af alle, alle steder i Sydamerika. Der findes 'cevicherias', som udelukkende gør sig i ceviche, og så er der dem, der leger med den traditionelle ret og giver den nye klæder som for eksempel restauranten Fiesta i Lima, hvor jeg fik ceviche grillet i bananblade med en cremet mangosauce. Yum!
I bogen er hele det første kapitel dedikeret til ceviche og tiradito, der er en slags carpaccio med rå fisk. Jeg er overbevist om, at dette er sushiens afløser, fordi alle kan lave ceviche! Når man først har styr på hygiejnen, er det supernemt.
Jeg var dog selv lidt nervøs, for hvor meget skulle jeg lave? Jeg mener, det er jo ikke noget, man spiser som rester næste dag! Men fiskemanden hjalp mig lidt med udregningen. Til gengæld gav han mig et lidt irriterende stykke tun med en masse 'sener', eller hvad fisk nu har. Så et godt råd: Bed om tun steaks. De skal alligevel skæres i tern.
Jeg havde valgt tre forskellige retter: Den traditionelle 'ceviche corvina', 'ceviche Rapa Nui' med inspiration fra Påskeøerne og en 'tiradito cilantro' med tynde skiver torsk og en lime-koriander-sauce.

Og pyha, jeg er en stolt kogebogsforfatter in spe! For alle om bordet sagde 'uhm', og 'uhh' og 'den skal jeg have opskriften på'. Det fede var, at alle havde hver sin favorit. Min egen er den traditionelle med hvid fisk, lime, aji amarillo og rødløg. To kunne bedst lide tiraditoen, og en var mest til tun-cevichen fra Rapa Nui med mango og rød peber - selv om jeg faktisk glemte kokosmælken i farten! Ups!
Det var aldrig sket for Limas 'king of ceviche', Javier Wong!: