Varme hjerter i vinterferien

I vinterferien brugte jeg timer i mit sommerhuskøkken på nogle af de opskrifter, der tager lidt længere tid. Eller rettere: som jeg skulle bruge lang tid på!
Som for eksempel de grillede kalvehjertespyd - anticuchos. Jeg har vist kun fået hjerte én gang før i mit liv - som barn - så det er ikke en råvare, jeg normalt arbejder med. Jeg havde i forvejen ringet til den lokale Stege-Brugsen for at høre, om de førte hjerter. De havde heldigvis lige fået en sending, så jeg fik lagt et halvt kilo til side.
Marinaden, som kødet trækker i over natten, er det helt centrale, og her indgår en chilipasta på 'aji panca', som jeg selv har købt med hjem fra Chile, men som sikkert kan købes på nettet. Ellers kan man bruge en anden mild chilipasta.
Selve kødet var ret nemt at arbejde med. Der er ikke mange sener eller hinder - og så er det et ret magert stykke kød. Og med en fin struktur, der er nem at arbejde med.
I bogen har Karen skåret kødet i strimler, som ser gode ud på billederne, men jeg valgte at skære kødet i lidt store, mundrette tern, sådan som jeg har set det på det store madmarked, Mistura, i Peru. Her finder man nemlig en bod med 'the grand ol' anticuchos lady', Tia Grimanesa. Så hende prøvede jeg at kopiere i mit første, spæde forsøg. Og jeg synes selv, spydene smagte fantastisk! Jeg var lidt nervøs for, om jeg ville få kvababbelse over smagen af indre organer, men sådan smagte det slet ikke. Der var dog en om bordet, der ikke kunne få dem ned, men så var der bare så mange flere til os andre.
Jeg serverede anticuchos som forret sammen med salsa criolla, sådan som Karen anbefaler i bogen. Salsa criolla er en frisk, sprød salat af rødløg, en gul aromatisk chili, lime og koriander. I love!

Til hovedret stod den på hel citronkylling (vist mere fransk end sydamerikansk) med to gange tilbehør fra den sydamerikanske kogebog. Dels søde, karamelliserede løg, dels sorte bønner. Der i dagens anledning var brune - og derfor knap så dekorative!!
Jeg kunne ikke få sorte bønner i selvsamme Brugsen, kun pinto-bønner. Men de fungerede også fint. Begge slags tilbehør går til det meste kød - måske lige undtagen fisk. Og så har ens omgivelser også glæde af bønnerne flere dage efter ... :-/

Kammuslinger under låg

Supernem og festlig forret, som med sin syrlighed, blødhed og friskhed er lige mig! Og med en flot musling i den ene hånd og et glas bobler i den anden, skal der ikke meget mere til.

Selvom opskriften er ret simpel, fik jeg kludret i det. Derfor er der kun taget dette ene billede, hvor man alligevel kan få fornemmelsen af, hvor flot det ser ud med en stor kammusling i egen skal og med smeltet parmesanlåg over. Uhmm ...

Sydamerikansk kiksekage

Lige en lille forsinket julekage, som jeg lavede mellem jul og nytår. Det er egentlig en kage, sydamerikanerne spiser året rundt, og den fås i rigtig mange forskellige afskygninger: Store, små, dyppet i chokolade, blandet med blomme, jordbær eller rom.
Vores udgave i bogen er en basic alfajor med to små kiks med manjar imellem - lige til at spise i én mundfuld.

Dejen er utrolig simpel og helt uden sukker. Når man har stukket kiksene ud og bagt dem, smager de ligesom oblater. Men sammen med den søde, klistrede manjar (opvarmet kondenseret mælk) er det en lille bid af himlen. Og så klæder de den øvrige julekonfekt godt!

PS: Indtil videre har jeg valgt den lette løsning, når det kommer til manjar: Læg en dåse sødet kondenseret mælk ned i en gryde og dæk den helt med vand. Kog ved svag varme i to timer. Voila!
Og hvis man så køber en pakke Digestive-kiks og smører manjar på én og klapper en anden en oven på, så har man sig en kage, der minder om de alfajores, jeg smagte i Argentina. De, der var badet i chokolade, var mine klare favoritter. Det må være næste forsøg.