Vi havde lige et lille uheld med nogle smukke nygrillede grøntsager, der ved et uheld røg i vasken og to opskrifter, jeg måtte bede om at få lavet om. Men ellers synes jeg, at de syv sidste dage har været forholdsvis smertefri - selvom det er overraskende hårdt at skulle tage stilling til, om maden skal i skåle, i kopper, i glas eller direkte på flisen, og om limen skal til højre eller venstre, op eller ned, ind eller ud af billedet. Og i dag nåede vi så til det sidste billede. En gigantisk piña colada!
Er vi glade for at være færdige? Det tror jeg nok.
Ellers var det dagen, hvor jeg slap ud. Hver dag har jeg siddet og kigget på Stillehavet - lige ovre på den anden side af vejen. Før jeg tog hjemmefra, havde jeg en forestilling om at have tid til at gå ture og tænke tanker langs vandet dagligt. Glem det.
Men i dag skulle vi - i bogens hellige navn - på fiskemarked for at tage billeder af Karen med fisk. Så jeg var på udgang.
Tjek lige de pelikaner, der holdt til ved havnen. Det rigtige fiskemarked var lukket på grund af renovering, men denne lørdag havde fiskerne sat et lille improviseret marked op, så chilenerne kunne få deres muslinger og friske fisk. Efter en lille uge med lukket marked og dermed mindre fiskeaffald var jeg en smule nervøs for, om de der kæmpefugle ville lunte hen og hapse Hannah ned i deres indbyggede indkøbspose.
Jeg har ikke så mange ord tilbage i mig lige nu, men det var som om, solnedgangen var lidt smukkere i dag. Aaahhhh .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar