Som en fisk i kødland

Min rejse er ved at være ved vejs ende, og den sidste uge har der ikke været mange muligheder for at skrive indlæg her på bloggen. Men for at ridse hurtigt op, så har jeg været i Argentina – en fantastisk tur over Andesbjergene i en meget hurtig Audi – for at besøge vinproducenter.

Målet var Mendoza, hvor det meste af Argentinas rødvin bliver til.

På vejen gjorde vi holdt på et gammelt, kendt skisportshotel for at spise frokost. Udsigten her var fortryllende, og det gjorde ikke oplevelsen mindre, at Juans far var ingeniøren bag hotellet, som blev bygget i 1939!

Kort efter passerede vi den argentinske grænse (efter tre-fire forskellige kontroller, som kan tage livet af enhver rejsende i højsæsonen), og her fra gik det ned, ned, ned. Ved foden af Andes begyndte sletterne, og dermed vinmarkerne. I dette klima, hvor temperaturforskellene er meget store, og jorden gold, lever vinplanterne næsten som ukrudt. Den største trussel er sten og isklumper, der uden varsel kan komme tromlende fra bjergene og ødelægge høsten eller de frugttræer, der også er mange af i området.

Vores ’crib’ var vingården Atamisque, som er ejet af en franskmand, der selv bor i det gamle, charmerende hovedhus. Vi boede i et par store, lækre værelser med udsigt over vin- og frugtmarker – og den mest fulde fuldmåne, jeg længe har set.

Ud over vin og frugt gør Atamisque sig også i opdræt af ørreder. Så jeg har mærkeligt nok haft min første lektion i dambrug i kødland nummer et!

Vi skulle selvfølgelig smage ørred den første aften, men helt ærlig, så ville jeg hellere have kød. Og det fik vi så næste dag. 500 gr.! På en restaurant i Mendoza. 

Efter to hektiske dage, hvor jeg også nåede at møde en gaucho og besøge flere vingårde med tilhørende vinsmagning, tog vi samme vej hjem over bjergene til Santiago. Her havde jeg fornøjelsen af at spise frokost med Karen på hendes families restaurant, La Tasca, hvor hun prøvede mit mod af med rå søanemone og ’loco’. Yummi.

(Inden da lagde vi bunden med en gigantisk hotdog, som Karen mente, jeg blev nødt til at smage. Vi bestilte ’den italienske’ med avocado, tomat og mayonnaise! Men sig det ikke til nogen …)

Særpræget blanding af madoplevelser på meget kort tid. Men jeg har måttet multitaske madmæssigt for at nå det hele på en måned ... Som ender i morgen.